Fortsæt til indhold

Usikker fremtid for støtte til børn

Arkiv
Henriette Klausen

Et statsligt finansieret projekt i Mariagerfjord Kommune med støtte og vejledning til børn, er løbet ind i økonomiske udfordringer.
I september 2012 åbnede TUBA et gratis tilbud om terapi i Hobro, og det var fuldt ud finansieret af satspuljemidler.
TUBA står for Terapi for Unge der er Børn af Alkoholmisbrugere.
Men fra næste år er der ikke mere støtte til projektet, og derfor skal kommunen nu tage stilling til om rådgivningen kan fortsætte.
Det sker ved at medtage finansieringen i budgetforhandlingerne.
Siden starten har i alt 88 unge henvendt sig, og pr 1. marts var 41 unge i terapi i afdelingen, mens 2 stod på venteliste.