To mænd anholdt og sigtet for overfald
Henriette Klausen
Østjyllands Politi anholdt i går to mænd, som sigtes for et knivoverfald i Ebeltoft.
Der er tale om en 19-årig mand fra Ebeltoft og en 21-årig mand fra Mørke.
Den 24. marts blev to mænd overfaldet af seks til otte maskerede mænd i en lejlighed på Dråbyvej.
Den ene blev stukket med en kniv i ryggen og punkterede en lunge, mens den anden også fik en sammenklappet lunge efter slag med et stumpt instrument.
Ifølge Ekstra Bladet er lejlighedens beboer angiveligt medlem af Cobra MC – en støttegruppe til Bandidos.
De to mænd fremstilles i dag grundlovsforhør ved Retten i Randers.