Chris Sørensen og Mikkel Andersen stopper i Randers FC
Dan Jensen
Når Randers FC på søndag møder FC Vestsjælland i Superligaens sidste spillerunde, bliver det samtidig Chris Sørensens sidste optræden i den lyseblå spilletrøje.
Den 36-årige veteran stopper nemlig i klubben, når hans kontrakt udløber ved udgangen af juni.
Chris Sørensen har inden søndagens afsked spillet ikke færre end 296 Superliga-kampe for OB og Randers FC samt fem A-landskampe for Danmark.
Randers FC siger også farvel til målmand Mikkel Andersen.
Han vender tilbage til Reading i England, når lejeaftalen udløber efter sæsonens sidste kamp.
Mikkel Andersen har et år tilbage af sin kontrakt med Reading.