Fortsæt til indhold

Cykelprojekt har mindsket trafikkaos omkring skolerne

Arkiv
Bent Larsen

Elever og forældre på fem skoler i det sydlige Randers har i en måned konkurreret om at være den mest cyklende skole. Det har fået flere elever til at træde i pedalerne og fået færre forældre til at starte bilen for at køre børnene til skole.
De fem skoler er med i Randers Kommunes cykelprojekt ”Sydbyen cykler,” der skal få flere borgere i hele bydelen til at cykle. Derfor udviklede skolerne i samarbejde med Randers Cykelby kampagnen ”Vi cykler til skole i maj.”
Den klasse på hver skole, der var de flittigste til at bruge jernhesten til skole, vandt en tur til Djurs Sommerland. Den mest cyklende skole var Assentoftskolen, der vandt fem cykler til hele skolen.