Fortsæt til indhold

Jobcenter Syddjurs skal styrkes for 11 millioner

Arkiv
Bent Larsen

Arbejdsløse og sygemeldte borgere skal behandles bedre, og det skal være til at holde ud at gå på arbejde for de ansatte.
Det er ifølge Ugebrevet A4 rationalet i Syddjurs Kommune, der har besluttet at investere 11 millioner kroner over de næste tre år på flere medarbejdere til landets måske mest udskældte jobcenter.
Konkret betyder det, at jobcentret lige nu er på udkig efter ni nye medarbejdere – en udvidelse på mere end 10 procent i forhold til jobcentrets nuværende 85 ansatte.
Selvom kommunen udadtil sælger tiltaget som en ’stor investering for at få flere ledige i job’, erkender man også, at det er tiltrængt på de indre linjer.
»Når vi ansætter flere medarbejdere, er det også for at opnå et bedre resultat end det, vi gør i dag,« siger formand Gunnar Sørensen fra kommunens arbejdsmarkedsudvalg til A4.