Kortere ventetid i psykiatrien
Dan Jensen
Der arbejdes på at nedbringe ventetiden og forberede den nye udrednings- og behandlingsret for psykiatriske patienter i Region Midtjylland.
Den seneste opgørelse fra maj viser, at i alt 572 voksne patienter og 13 børn og unge har ventet mere end to måneder på psykiatrisk udredning og behandling. Det er 137 færre voksne og 88 færre børn og unge i forhold til marts måned.
For at få ventetiden bragt ned, er der nu indgået aftale med tre private leverandører.
Ind til den 24. maj har 81 voksenpsykiatriske patienter takket ja til tilbuddet om at blive henvist til privat aktør, og syv forældrepar har valgt at tage mod tilbud om henvisning af deres barn til privat aktør.