Randers FC's direktør rykker ned
Bent Larsen
Randers FC's direktør Jacob Nielsen rykker ned.
Den 1. juli tiltræder han som administrerende direktør i den nybagte førstedivisionsklub AGF.
Det oplyser AGF i en pressemeddelelse.
Ansættelsen af Jacob Nielsen sker som et led i den samlede plan for det nye AGF. Målet er, at AGF igen på sigt kan blive topklub i Danmark ved at skabe en stærk organisation og solid økonomi, der kan bakke op om de sportslige ambitioner.
Jacob Nielsen er 37 år, har været adm. direktør i Randers FC siden 2003. Han er cand. merc. i markedsøkonomi og tidligere selvstændig erhvervsdrivende. Han er gift og har to børn.