Fortsæt til indhold

Politiet på høstarbejde

Arkiv
Bent Larsen

Politiet måtte i går på høstarbejde på en adresse på Ørrildvej i Kousted nordvest for Randers.
Politiet rykkede ud på mistanke om, at der fandtes narko på adressen, og da man kiggede nærmere efter, fandt man cirka 100 høstklare skunk-planter, som politifolkene høstede og tog med.
En 33-årig lokal mand og en 34-årig mand fra Aarhus blev sigtet for at dyrke den ulovlige afgrøde.