Fortsæt til indhold

Sparekasen Vistoft fusionerer med Sparekassen Djursland

Arkiv
Bent Larsen

Bestyrelserne i Vistoft Sparekasse og Sparekassen Djursland har besluttet at foreslå en fusion af de to sparekasser. Sparekassen Djursland bliver den fortsættende Sparekasse.
Kunderne vil fortsat kunne gå ind i en lokal sparekasse i Knebel. Sparekassen vil ikke længere hedde Vistoft Sparekasse, men derimod Sparekassen Djursland.
Samtidig kan Sparekassen Djurslands kunder i Agri/Egens afdeling se frem til at blive rådgivet i en større og mere tidssvarende filial i Knebel.
Det er oplægget fra de to sparekasser, der har besluttet at søge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at fusionere.