Borgmesteren gennemførte verdens hårdeste motionscykelløb
Bent Larsen
Et 53 mand stort hold fra Randers med borgmester Claus Omann Jensen i spidsen har gennemført det, der kaldes verdens største og hårdeste motionscykelløb Marmotte.
Ruten omfatter de fra Tour de France legendariske etaper som Col du Glandon, Col du Telegraphe, Col du Galibier og sidst
men ikke mindst de 21 hårnålesving op af det berømte Alpes d´Huez.
I tiden 6 timer og 50 minutter sluttede Randers-borgmesteren som nummer 253, hvilket må kaldes et flot resultat i betragtning af, at der deltog cirka 6.300 motionister i løbet.