Rolig Rosenholm Festival
Dan Jensen
Politiet melder om en forholdsvis rolig Rosenholm Festival i Hornslet, der i weekenden blev holdt for 26. gang.
Der var en enkelt voldssag, hvor en 16-årig dreng blev sigtet for at spytte to kvinder på 18 og 19 år i ansigtet og den ene blev slået med knyttet næve i ansigtet.
Derudover var der optræk til slagsmål flere gange, men politiet var tilstede, og det lagde tilsyneladende en dæmper på gemytterne.