Fortsæt til indhold

Millioner fra cykelpuljen til lokale projekter

Arkiv
Dan Jensen

Der er i dag indgået en nytrafikaftale som blandt andet medfører penge til en række cykelprojekter.
Favrskov Kommune får 4,7 millioner fra cykelpuljen, der skal gå til to anlægsprojekter og et projekt som skal få flere til at cykle. Der kommer cykelsti fra Lyngå til Hadsten og fra Sall til Thorsø.
Norddjurs får 1,5 million kroner som går til en cykelsti fra Ålsrode til den såkaldte Børneby Mølle samt 2,4 millioner til en mere sikker krydsning af Ringvejen i Grenaa ved Lergravsvej.
Randers Kommune får 2,6 millioner kroner til cykelfremmende
foranstaltninger i Assentoft, Langå og Spentrup. Blandt andet er der penge til asfalt på Gudenåstien.
Endelig får Syddjurs Kommune 4,1 millioner kroner til en sikker skolevej til og fra Rosmus skole fra Ballen samt en tre km dobbeltrettet cykelsti mellem Rodskov og Ugelbølle.