Solouheld lukkede E45 Opdateret
Bent Larsen
Motorvej E45 måtte her ved 9-tiden lukkes i nordgående retning efter et færdselsuheld mellem Randers Syd og rastepladsen ved Gudenå.
Kort før klokken 10 kunne vejen igen åbnes for trafik, i først omgang dog kun i et enkelt spor.
Der var tale om et solouheld, og der blev sendt både ambulance og akutlægebil til stedet. Meldingen gik ifølge politiets vagtchef på, at der var to tilskadekomne.
Brandvæsenet blev sendt til stedet for at fjerne olie på kørebanen.
Der foreligger stadig ingen oplysninger om de tilskadekomnes tilstand.