Flere fyrtårnsprojekter uden for hovedbyerne
Bent Larsen
Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune har udbudt en projektpulje på i alt 800.000 kroner i 2014 til større projekter i landsbyerne.
Der kan søges op til 200.000 kroner pr projekt men det er et krav, at projektet har et budget på min. kr. 300.000.
Puljen støtter projekter, der tager afsæt i målsætningerne fra ”Kommuneplan 2013-15” omkring infrastruktur, det fysiske miljø i landsbyerne, kvalificering af lokale mødesteder samt det gode liv i landsbyen.
Projekterne skal have karakter af at være ”fyrtårne” i et eller gerne flere lokalområder udenfor hovedbyerne Hadsund, Mariager, Hobro og Arden.