Fortsæt til indhold

To anholdt efter slagsmål i Brødregade

Arkiv
Bent Larsen

Kort efter klokken 16 i går eftermiddag fik politiet en anmeldelse om slagsmål mellem 4-6 personer i Brødregade i Randers ud for Matas.
Da en patrulje kom til stedet fandt man en person, der havde fået peberspray, og man så tre personer løbe fra stedet.
Et par betjente med kondien i orden fik dog hurtigt løbet de to af dem op, og de blev anholdt. Der er tale om en 22-årig og en 21-årig mand, begge fra Randers.
De to blev afhørt og sigtet for såkaldt kvalificeret vold, hvorefter de blev løsladt.