Fagforening vil have Danish Crowns ledelse på banen
Dan Jensen
Slagterikoncernen Danish Crown med hovedsæde i Randers må have sin topledelse på banen og forklare, hvorfor man truede tillidsfolkene på fem slagterier med lukninger og massefyringer, hvis de ikke accepterede 10 procents lønnedgang til deres kolleger.
Det fastslår slagteriarbejdernes fagforening, NNF, efter at Politiken i går kunne kan dokumentere ledelsens ultimative krav med en række interne forhandlingspapirer i hånden.
Ifølge avisens dokumenter stillede Danish Crowns ledelse i januar ultimative krav om lønnedgang til tillidsfolkene på slagterierne i Sæby, Herning, Horsens, Ringsted og Blans i Sønderjylland.