Nye p-pladser på vej til Trangstræde
Dan Jensen
Fra i dag og frem til fredag den 11. juli etableres 16 nye parkeringspladser ved Busterminalen i Randers.
I de senere år er der af flere omgange blevet nedlagt parkeringspladser ved busterminalen i forbindelse med etablering af cykelparkering og stationer til by- og pendlercykler.
For at imødekomme efterspørgslen på parkeringspladser i midtbyen vil Randers Kommune derfor etablere 16 nye parkeringspladser på Trangstræde. Pladserne anlægges på nogle af de arealer, hvor der i dag findes buske og nogle få træer.
Arbejdet vil til tider ikke kunne undgå at genere trafikken på Trangstræde, oplyser kommunen.