Ny privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp
Dan Jensen
I Favrskov har kommunen godkendt en ny privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp.
Det er firmaet Focus On Care, og aftalen træder i kraft på fredag.
Er man visiteret til personlig pleje eller praktisk hjælp, er der mulighed for at vælge mellem den kommunale leverandør og flere private leverandører.
Alle leverandører arbejder ud fra Favrskov Kommunes godkendte kvalitetsstandarder og i henhold til de ydelser, der er bevilget af kommunen.