Fortsæt til indhold

Kommunen køber ejendomme til genhusning

Arkiv
Henriette Klausen

Når en bolig kondemneres fordi den er i alt for dårlig stand, så er det i nogle tilfælde svært at finde genhusning til boligens ejer.
Det tager man nu konsekvensen af i Mariagerfjord Kommune.
Her vil man fremover købe og nedrive de dårlige ejendomme og så købe en anden billig ejendom og genhuse ejeren her som lejer.
Fordelen er, at kommunen har kontrol over, hvor genhusningen sker, og som udlejer har adgang til at holde øje med, hvordan lejeren behandler lejemålet.
Det skal dog kun ske i de allersværeste sager, hvor ejeren ikke kan genhuses i en almennyttig bolig og hvor private udlejere heller ikke vil have pågældende som lejer.