Fortsæt til indhold

Elvis Presleys fly måske på vej til Randers

Arkiv
Dan Jensen

I fremtiden får gæsterne på Graceland Randers måske ikke kun mulighed for at se en kopi af Elvis Presleys hjem, men også hans to private fly.
I Memphis ønsker de nye ejere OKC Partnership ikke længere at have flyene udstillet, og derfor har ejeren af Graceland Randers, Henrik Knudsen, i de seneste dage været i dialog med selskabet.
Han siger, at hvis flyene ikke kan være udstillet i Memphis, hvor de burde være, ja så er han klar til at tage dem til Danmark.
Ifølge Henrik Knudsen er baggrunden at de nye ejere ønsker at spare penge for at kunne gennemføre en investering af et hotel med 450 sengepladser, restaurant og koncertsal.
Derfor bliver det spændende at se hvad der sker i den kommende tid.