Fortsæt til indhold

Advarsel om blågrønne alger

Arkiv
Dan Jensen

Randers Kommunes miljøafdeling har modtaget en henvendelse om en mulig alge-forgiftning af en hund efter færdsel på engene ved Mellerup. Afdelingen har derudover registeret døde fisk i et enkelt kommunalt vandhul.
På grund af flere uger med varmt og tørt sommervejr er der risiko for opblomstring af blågrønne alger i stillestående vandhuller og små vandløb.
Randers Kommune advarer mod at lade børn og dyr lege i de små vanhuller og vandløb på grund af risikoen for alger. Ligesom hundeejere bør forhindre, at deres hunde drikker af selv samme vand.
Ifølge kommunen er der ingen problemer i Randers Fjord eller Gudenå samt ved kommunes strande.