Sæler flytter ind i nyt anlæg
Dan Jensen
På torsdag indvier Kattegatcentret i Grenaa et nyt sælanlæg.
Siden slutningen af april måned har Kattegatcentrets tre sæler - Liv, Felix og Tulle - opholdt sig i to midlertidige bassiner i Kattegatcentret.
Men torsdag kl. 11 står det nye sælanlæg endelig klar til at blive indviet, og Kattegatcentrets dyrepassere kan derfor i transportkasser bære sælerne over i det nye anlæg én efter én.
Kattegatcentret har været nødsaget til at bygge et nyt sælanlæg, da stormen Bodil anrettede store skader i december 2013.