Fortsæt til indhold

Tandlægen behandler huller uden at bore

Arkiv
Bent Larsen

Det er ikke længere en selvfølge, at tandlægen tager boret i brug, når hun finder de berygtede huller (cariesangreb) i tænderne.
Nu kan problemet muligvis klares med en gang lak. Den nye metode hedder SEAL og består af en lakbehandling, som forsegler hullet, så der ikke kan komme næring til bakterierne i cariesangrebet.
I Randers Kommunes tandpleje har man anvendt metoden siden efteråret 2013, og tandlægerne har allerede rigtig gode erfaringer med behandlingen.
Christina Greffel er tandlæge ved Randers Kommunes Tandpleje, og hun er glad for at kunne tilbyde lakbehandlingen, når et hul endnu ikke har udviklet sig alt for meget.