Nye 112-korps på vej i Syddjurs og Norddjurs
Henriette Klausen
Der skal etableres ni nye 112-førstehjælperkorps i Region Midtjylland, heriblandt i Syddjurs og Norddjurs Kommune.
På nuværende tidspunkt er der i regionen 16 korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig førstehjælp, indtil ambulancen eller lægebilen når frem.
De nye områder er valgt på baggrund af at patienter her venter i mere end 19 minutter på en ambulance i akutte og livstruende tilfælde.
I Syddjurs Kommune skal der etableres 112-førstehjælperkorps i Tved og Fejrup og i Norddjurs skal det ske i Udbyhøj Syd.