Fortsæt til indhold

Kæmpeslagsmål var ikke ret stort

Arkiv
Arkiv

Et stort slagsmål i Sønderborgs midtby var ikke ret stort alligevel.
Klokken 5.30 fik politiet anmeldelse om, at 10-15 mænd tævede løs på hinanden på Rådhustorvet i Sønderborg.
Da politiet ankom efter få minutter, fandt betjentene dog kun to mænd på Rådhustorvet. De havde ikke været oppe at slås, men de havde skændtes højlydt.
”Der er nok nærmere tale om en anmelder der har set syner”, siger Jan Stokholm fra politiets vagtcentral i Esbjerg til Radio Als.
De to mænd på 18 og 20 år fik besked på at dæmpe sig.