Millliardordrer til Vestas
Dan Jensen
I løbet af et enkelt døgn har Vestas fået store ordrer på vindmøller til USA.
Sammenlagt omfatter de 287 vindmøller med en samlet kapacitet på 574 megawatt, og det skønnes at de har en værdi af hele 3,8 milliarder kroner.
Fredag aften meddelte den østjyske koncern, at den skal levere 62 vindmøller til delstaten North Dakota i USA.
Møllerne skal leveres og sættes i drift i løbet af efteråret 2015.
I går offentliggjorde Vestas, at det er lykkedes at hive yderligere to ordrer fra USA i land. De i alt 225 vindmøller skal opstilles i New Mexico og Kansas.
Samtlige vindmøller i de to amerikanske delstater skal efter planen være i drift inden udgangen af næste år.