Fortsæt til indhold

Mads Hvilsom permanent til Hobro

Arkiv
Dan Jensen

Angriberen Mads Hvilsom har spillet de seneste to sæsoner som lejesvend i Hobro IK, men han bliver nu Hobro-spiller på permanent basis.
21-årige Hvilsom brugte sin første Hobro-sæson på at være alvorligt skadet, men i den forgangne sæson fik han sit store gennembrud, blev holdets topscorer med 11 mål og havde stor andel i Hobros overraskende oprykning til Superligaen.
Både Hobro og Mads Hvilsom har da også ytret ønske om at fortsætte samarbejdet, og tipsbladet.dk erfarer nu fra flere kilder, at FC Midtjylland sender Hvilsom til Hobro på en permanent aftale.
Superliga-oprykkerne er enig med Mads Hvilsom om en kontrakt, der løber de næste to år.