1125 optaget på Erhvervsakademi Dania
Dan Jensen
1125 er blevet optaget på Erhvervsakademi Danias 17 videregående uddannelser og er dermed klar til studiestart i september.
I Randers er der optaget i alt 379 nye studerende, heraf er der 125, der har valgt at læse en international uddannelse i Randers, hvilket er en tredjedel af alle optagne.
Erhvervsakademi Dania er et af ni regionale erhvervsakademier i Danmark, og udbyder uddannelser i blandt andet Grenaa, Hadsten, Hobro og Randers.
At så mange vælger at søge ind på Dania er ifølge rektor Lis Randa gode tegn for bl.a. midtjyske virksomheder, der om to år vil få kvalificerede ansøgere til jobs.
Det samlede ansøgertal til Danias uddannelser er 2246, og det er godt 12 pct. højere end sidste år.