Randers FC vil i top seks
Dan Jensen
Randers FC er nu klar med en målsætning for den sæson, der netop er begyndt.
I sidste sæson endte det med en syvendeplads, og i denne sæson er ambitionen i al sin enkelhed at forbedre sidste sæsons placering.
Målsætningen er derfor en top seks-placering, siger sportschef Peter Christiansen til klubbens hjemmeside.
Men det vil blandt andet kræve betydeligt bedre resultater på hjemmebane, hvor fansene blev skuffet for mange gange i sidste sæson.
Derudover er målet at komme i mindst semifinalerne i pokalturneringen.
Sportschefen fortæller videre at man arbejder hårdt på at hente en ny angriber, hvilket ventes at falde på plads i nærmeste fremtid.