Cykelsti godkendt
Henriette Klausen
Så kan arbejdet med at opkøbe arealer til den nye cykelsti mellem Øster Hurup og Als gå i gang.
Mariagerfjord Byråd har nemlig principgodkendt projektforslaget, og at de nødvendige arealerhvervelser gennemføres ved ekspropriation.
Det samlede ekspropriationsareal er på knap 10.000 m2 og kommer til at koste omkring 180.000 kroner.
I tillæg til projektet skal der oprettes en holde/hvileplads ved Fruerlundsparken.
Ekspropriationsproceduren igangsættes i næste måned.