95 procent af Favrskovs unge får en ungdomsuddannelse
Henriette Klausen
Favrskov er blandt de 16 kommuner i Danmark, der lever op til regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af en årgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.
Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
Lene Thøgersen, der er leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, vurderer at resultatet skyldes et godt samarbejde.
Alle dem, der er omkring de unge nemlig skoler, uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning snakker godt sammen i kommunen, oplyser hun.
Desuden er skolerne gode til at gøre de unge klar til ungdomsuddannelserne, som igen er gode til tage imod de unge.