Foder over hele kørebanen lukked E45
Bent Larsen
Trafikken i nordgående retning på Motorvej E45 gik totalt i stå i går eftermiddag, efter at der var sket to færdselsuheld lige nord for Hadstenafkørslen.
Det uheld, der gav de største problemer for trafikken involverede to lastbiler. Den ene var lastet med foder, der blev spredt over hele motorvejen, og det var oprydningen efter det uheld, der trak ud.
Ved 16.30-tiden kunne politiet igen åbne for den nordgående trafik og den kilometerlange kø kunne langsomt opløses.