Fortsæt til indhold

Danmark får en ny fjordfestival

Arkiv
Dan Jensen

Udbyhøj Lystbådehavn bliver rammen om en festival i september.
Her bliver der budt på både Dodo and the Dodos og Peter A. G. solo, når Randers Fjord Festival for første gang løber af stablen den 5.- 7. september.
Bag festivalen er mere end 50 frivillige, der alle bor i lokalområdet.
Den kommunale havn har allieret sig med festivalens hovedarrangør, borgergruppen SU-events, og byder gæstesejlere velkommen med gratis overnatning i festivalweekenden.
Randers Fjord Festival er dog langt fra kun tiltænkt sejlerfolket. Vibeke Plauborg, der er formand for den lokale borgerforening, fortæller, at de med Randers Fjord Festival vil skabe et arrangement for hele familien.
For gæster, der ikke ankommer med båd, er der gode muligheder for at overnatte på den nærliggende campingplads Randers Fjord Camping.