Politibetjent overfaldet af to unge
Henriette Klausen
En politibetjent blev i går eftermiddag overfaldet.
Politibetjenten havde fri, da han i Hornbæk spottede en bil, med tre unge, som han syntes udviste en mistænkelig adfærd.
Sammen med en nabo fulgte han efter bilen i sin egen bil, og fik den standset ved Fladbro Skov.
Men da de tre unge i bilen stod ud, overfaldt de to af dem politimanden med slag og spark.
En tilkaldt patrulje fik dog kort efter anholdt de tre mænd, der er 17, 19 og 20 år, og fra Randers.
Den 17 og den 20 årige er sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, mens den 19-årige blev løsladt.
Der tages senere stilling til om de to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.