Fortsæt til indhold

Østeuropæere bag stigning i antal indbrud

Arkiv
Bent Larsen

I modsætning til resten af landet, så er antallet af indbrud juli måned steget i Østjylland.
Juli tegner sig således for flere anmeldte indbrud, end man har oplevet de seneste fire år. Det skriver DR.dk.
Ifølge vicepolitiinspektør Claus Bo Danø, har man en kraftig mistanke om, at de mange indbrud skyldes besøg af kriminelle fra Østeuropa.
Der blev i juni anmeldt 532 indbrud, og der er indtil videre anholdt to europæiske tyvebander.
Tysk politi har for nylig stoppet tre mænd fra Østeuropa i en bil med tyvekoster, der kunne stamme fra en række indbrud på Djursland, og i Aarhus har politiet anholdt tre rumænere.