Fans venter stadig på ny Randers FC angriber
Dan Jensen
Hastværk er som bekendt lastværk.
Måske er det ud fra det motto at Randers FC opererer for klubben har endnu ikke præsenteret en ny angriber.
I søndags lød det ellers at man forventede at have en ny angriber på plads tirsdag eller onsdag i denne uge, men endnu er intet sket og klubbens fans må derfor væbne sig med tålmodighed.
Flere medier har kædet Randers FC sammen med den 21-årige svensker, Mikael Ishak, fra italienske Parma.
Næste kamp for Superligaens førerhold er på mandag ude mod FC Midtjylland.