Fortsæt til indhold

Kommune inviterer til introduktion til hjertestartere

Arkiv
Bent Larsen

Alle hjertestartere ved Favrskovs kommunale haller er flyttet udendørs og er dermed tilgængelige 24 timer i døgnet. For at flest mulige ved, hvordan en hjertestarter bruges, inviteres alle frivillige og brugere af haller og udendørsfaciliteter til en hjertestarter-introduktion.

Introduktionen foregår søndag 7. september fra klokken 9.30 til 10.00 og 10.30-11.00 på Østervangshallen i Hadsten, og klokken 12.30 til 13.00 og 13.30 til 14.00 i Rønbæk Idrætscenter i Hinnerup.
Arrangementet er gratis, og man behøver ikke at tilmelde sig.