Dagplejehus indvies over to dage
Bent Larsen
Dagplejehuset Nørrevangen i Hinnerup bliver indviet, og det sker over hele to dage, nemlig i morgen den 3. og torsdag den 4. september.
Udvalgsformand Isabell Friis Madsen står for indvielsen i morgen, mens borgmester Nils Borring har opgaven om torsdagen.
Børnehaven Nørrevangen i Hinnerup hedder fra i morgen Dagplejehuset Nørrevangen. Børnehavebørnene er for længst flyttet videre til Børnehuset Bymarken og dermed får dagplejerne i Hinnerup et stort ønske opfyldt om at få et fælles hus.