Mandedag på Sundhedscentret
Bent Larsen
Der er fokus på mænd og mænds sundhed og uvaner, når Randers Sundhedscenter onsdag i morgen slår dørene op for arrangementet ”Det er bare mænd”, som varer fra klokken 13.00 til 18.00 og foregår på Randers Sundhedscenter på Thors Bakke.
For at alle kan komme i den helt rigtige mandestemning til arrangementet, vil der være ”pyntet op” med lækre biler og motorcykler, og medarbejderne på Sundhedscenteret har også sørget for at have gode mandemagasiner på lager – dog ikke noget frækkere end M!
Fokus er dog på sundhed, og der vil være rig lejlighed til at få testet ens sundhedstilstand.