Udvalgsformand nægtet indsigt i forslag til skolelukeninger
Bent Larsen
Formanden for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune Bjarne Overmark har klaget over, at han ikke må få indsigt i det forslag om skolelukninger, som udvalget skal behandle på tirsdag.
Direktør for Børn, Skole og Kultur, Lars Keld Hansen, skriver i en kommentar til klagen, at forvaltningen har valgt, at hele byrådet skal orienteres samtidig, og det sker på et orienteringsmøde i dag klokken 12.
Herefter vil det være officielt, hvilke skoler i Randers der foreslås lukket. Et flertal i Byrådet ønsker den gennemsnitlige klassekvotient hævet fra 21 til 23, hvilket vil give en årlig besparelse på 42 millioner kroner.