Brøndby forventer udsolgt mod Randers FC
Dan Jensen
Randers FC kan glæde sig til et formentlig total udsolgt Brøndby Stadion, når holdet om 12 dage skal på besøg på vestegnen.
Der er nemlig kæmpe interesse for kampen efter at Brøndby har hentet Daniel Agger tilbage til klubben.
I formiddag passerede billetsalget 20.000, og dermed er det allerede sikkert, at Brøndby mere end fordobler tilskuertallet fra deres seneste hjemmekamp mod Silkeborg, hvor der var under 10.000 tilskuere.
Brøndby-Randers FC spilles søndag 14. september klokken 17.