Fortsæt til indhold

Regionsrådsformand både klippede og gravede

Arkiv
Bent Larsen

Regionsrådsformand Bent Hansen både klippede og gravede på Regionshospitalet Randers torsdag eftermiddag.
Ved en reception med ca. 100 deltagere fra regionsrådet, kommunerne i hospitalets optageområde med Randers´ borgmester Claus Omann Jensen i spidsen samt samarbejdspartnere og akutafdelingens personale blev første fase af det nye akuthus indviet.
I samme åndedrag tog Bent Hansen første spadestik til næste fase af byggeriet.
Akutbygningens første fase indeholder 5250 m2 i to plan. I byggeriet findes Akutmodtagelsen med 11 undersøgelsesstuer og Akut Sengeafsnit med 19 senge.