DM for frisører afholdes på Tradium
Bent Larsen
Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere arrangerer DM for frisører på Tradium i Randers søndag den 21. september.
Konkurrencerne foregår på Vester Allé 26 og starter kl. 10.
Arrangementet er åbent for offentligheden og der er fri entré.
For unge, der drømmer om en frisørkarriere, bliver der mulighed for at se nogle af Danmarks dygtigste frisører i aktion.
Samtidig kan man få information om selve frisøruddannelsen, og hvordan man kan starte på uddannelsen uden en praktikplads, siger uddannelseschef Rikke Aavad fra Tradium.