DI anbefaler konkrete forbedringspunkter
Bent Larsen
Mariagerfjord Kommune er rykket fire pladser op i den årlige erhvervsklima-undersøgelse, som Dansk Industri netop har offentliggjort. Med undersøgelsen sætter DI en lang række parametre under lup i forhold til, hvor erhvervsvenlige kommunerne er.
Mariagerfjord Kommunes overordnede erhvervsvenlighed vurderes som værende god, og undersøgelsen viser tillige, at virksomhederne værdsætter dialogen med kommunen.
Undersøgelsen peger dog også på forbedringspunkter i Mariagerfjord Kommune, og DI er kommet med tre konkrete anbefalinger herunder styrkelse af den kommunale sagsbehandling i hele kommunen, arbejdskraftindsatsen samt styrkelse af udbudsprocesserne overfor private leverandører.