Fortsæt til indhold

Endnu et tricktyveri i Randers

Arkiv
Henriette Klausen

Et efterhånden klassisk tricktyveri har igen fundet sted i Randers.
I går eftermiddag blev en 87-årig kvinde opsøgt af en udenlandsk mand på Vennelystvej, hvor hun var på vej hen til sin bil.
Manden spurgte om vej og bagefter opdagede kvinden, at hun havde mistet sit kort, og at der var hævet et beløb fra hendes konto.
Gerningsmanden beskrives som mellemamerikansk af udseende.
Han var i starten af 40'erne, 180 cm høj, kraftig med cykelstyrsoverskæg, kronraget og talte engelsk med accent.