Fortsæt til indhold

Bil totalskadet ved sammenstød

Arkiv
Bent Larsen

Der skete i går midt på eftermiddagen et voldsomt færdselsuheld på Aarhusvej nær Trustrup.
En 20-årig bilist holdt stille på vejen for at afvente fri bane til at svinge til venstre ad Hallendrupvej.
En bagved kørende 20-årig kvindelig bilist var ikke opmærksom på den holdende bil, og påkørte ham bagfra.
Sammenstødet skete med så stor kraft, at den 20-åriges bil blev totalskadet. Kvinden måtte efterfølgende køres til kontrol på Regionshospitalet Randers.
Der foreligger ingen oplysninger om omfanget af hendes skader.