Fandt 14 poser med hash i bil
Dan Jensen
Politiet fandt i går hash i en bil, der blev ført af en 18-årig ung mand uden kørekort.
Han blev stoppet i Randers ved godt middagstid, da kan kørte ad Glentevej mod hovedindgangen til Nørrevangsskolen.
Under en ransagning blev der på gulvet bag højre forsæde fundet en tyggegummi-pakke med 14 poser med 1.1 gram hash i hver og i højre forreste sidelomme i døren blev der fundet yderligere 1 gram hash.
Den 18-årige er nu sigtet i sagen.