Aarhus Lufthavn har kurs mod ren indenrigslufthavn
Dan Jensen
Hvis passagerudviklingen i Aarhus Lufthavn fortsætter, så har den kurs mod at blive en ren indenrigslufthavn.
Det skriver CHECK-IN.dk
I de første otte måneder i år er antallet af udenrigspassagerer gået tilbage måned efter måned. I visse måneder med mere end 30 procent. Til gengæld er passagererne for alvor begyndt at vende tilbage til indenrigsruten til København.
Lufthavnen oplevede således i august en fremgang på 17 procent i antallet af indenrigspassagerer. Antallet af udenrigspassagerer faldt omvendt med 17 procent.