Hjemmeside hjælper virksomheder
Henriette Klausen
Det Lokale Beskæftigelsesråd i Mariagerfjord Kommune har fået lavet en undersøgelse af, hvilke forventninger virksomhederne har til jobcentret.
Undersøgelsen viser, at virksomhederne efterspørger at det skal være nemmere at få hjælp til eksempelvis rekruttering, opkvalificering og jobordninger.
På den baggrund har fagenheden Arbejdsmarked udarbejdet en særlig hjemmeside, som henvender sig direkte til virksomhederne, og hvor virksomhederne nemt kan få hjælp til det, de konkret efterspørger.
Der bliver fremover også udsendt et elektronisk nyhedsbrev, velkomstbrev og pressemeddelelser, og så er der etableret én indgang til Virksomhedsservice Mariagerfjord for virksomhederne.