Tre elever på Assentoftskolen sendt hjem
Dan Jensen
Tre elever på 15 år fra 9. klasse på Assentoftskolen udelukkes fra undervisningen i en uge, efter de i torsdags kopierede og delte et nøgenbillede af en dreng fra deres parallelklasse.
Episoden er formentlig en slags hævnakt efter længere tids uoverensstemmelser mellem de fire drenge, skriver TV 2 Østjylland.
De tre drenge havde fået nøgenbilledet lokket ud af eleven via en falsk profil på Facebook tilbage i juni måned. Her udgav de sig for at være en pige, og fik på den måde fremsendt billedet.
Skolen er i kontakt med alle fire drenges forældre, og vil nu drøfte, hvordan konflikten kan løses.